Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
 
Emneoversigt



Perspektiver for den miljøteknologiske indsats

Verden står overfor en række store miljøudfordringer som mangel på rent vand, luftforurening i byerne, voksende affaldsmængder og begrænsede ressourcer. Løsningerne afhænger i høj grad af, at vi udvikler og anvender nye miljøeffektive teknologier. Det vil sige teknologiske løsninger, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet.

Danmark hører til blandt de førende, når det handler om at levere teknologiske løsninger til verdens miljøudfordringer. Vi har mere end 700 danske virksomheder, der beskæftiger sig med miljøteknologi, herunder både miljø- og energiløsninger. Eksporten af danske miljøteknologiske produkter er vokset stærkere end den samlede danske vareeksport og udgør nu ca. 16 % svarende til en værdi på 93 mia. kr. Dertil kommer eksporten af forskellige services, licenser og rådgivning inden for miljøområdet.

Og markedet for miljøteknologi er voksende. Det gælder ikke mindst i nogle af de store udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Brasilien, hvor der forventes en fortsat velstandsstigning med risiko for, at øget forurening og ressourceforbrug følger i kølvandet. Der er derfor store perspektiver for Danmark og dansk erhvervsliv i fortsat at være på forkant med nye miljøteknologiske løsninger og kunne gøre sig gældende på de internationale markeder.

Med ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer” lancerede regeringen i 2007 den første samlede plan for fremme af miljøeffektiv teknologi, der omfattede initiativer indenfor klima og energi, landbrug og fødevarer, vand, luft, støj og kemikalier. 

I kølvandet herpå er det gået stærkt for den danske indsats for fremme af miljøteknologi. Regeringen har i den efterfølgende periode lanceret en lang række initiativer, der har til formål at fremme grøn teknologi og forskning, herunder en grøn forskningsstrategi fra Det Strategiske Forskningsråd, Grøn Vækst initiativet og GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) og Fornyelsesfonden.

I februar 2010 lancerede regeringende så sin anden handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi ”Miljøteknologi – til gavn for miljø og vækst” med fokus på at fremme miljøteknologiske løsninger indenfor områderne: vand, affald og luft. Virksomhederne kan i den forbindelse ansøge om tilskudsmidler til konkrete udviklings-, test og demonstrationsprojekter. Som et nyt tiltag gives der også tilskud til projekter i Kina og Indien (læs mere under tilskudsordningen for miljøteknologi). Handlingsplanen har også fokus på at etablere strategiske partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder indenfor udvalgte miljøområder (læs mere under ”partnerskaber”). 

På de følgende sider kan du bl.a. læse mere om, markedet for miljøeffektiv teknologi og få viden om, på hvilke områder Danmark er førende eller har gode muligheder for at blive det. Du kan også hente inspiration via nogle danske succeshistorier.

Regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi 2010 - 2011, Miljøteknologi - til gavn for miljø og vækst

Regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi 2007 - 2009, Danske løsninger på globale miljøudfordringer

 

 



Perspektiver - nyttige links

Det Europæiske Miljøagenturs  rapport om Europas miljøudfordringer.

UNEP's hjemmeside med vurderinger af tilstanden for det globale miljø.

Miljøtilstandsrapport 2005 fra Danmarks Miljøundersøgelser.

AMAP's rapporter om tilstanden i det arktiske miljø.

Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen