Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
 
Emneoversigt



EU's program for verifikation af miljøteknologi

EU starter i 2012 et program til verifikation af nye miljøteknologier: Environmental Technology Verification Pilot Programme (EU ETV). Programmet giver potentielle købere på tværs af Europa pålidelig information om miljøeffekten af teknologierne. EU ETV skal lette vejen til markedet for nye, lovende miljøteknologier ved at reducere usikkerheden hos skeptiske købere.

Initiativet er en del af EU's miljøhandlingsplan for fremme af miljøteknologi (ETAP). Et verifikationssystem har til formål at validere teknologileverandørers produktinformationer. Dette skal være med til at mindske den usikkerhed, der ofte kan være forbundet med anvendelsen af nye teknologier og således bidrage til, at nye teknologier får bedre markedsvilkår og kommer hurtigere i anvendelse. På den måde kan systemet være med til at sikre en hurtigere implementering af egnede teknologier til at løse nogle af de miljøproblemer, som vi står overfor.

Det europæiske ETV pilot program er ved at blive etableret af den europæiske union (EU) med henblik på at åbne markeder inden for Europa ud fra princippet: Verificeret i et EU land, accepteret over hele EU. EU ETV programmet sikrer gensidig anerkendelse af testresultaterne imellem landene. Resultater fra test og verifikation i ét land kan således også bruges til markedsføring i andre EU lande. På længere sigt er målet at opnå global accept, så europæiske teknologileverandører kan anvende ETV verifikater til markedsføring i USA, Canada og visse lande i Asien. Derfor arbejdes der også på at lave en ISO standard for ETV.

Under EU ETV s pilot program er indeholdt teknologiområderne: vandbehandling og –monitering, energieffektivisering og -produktion samt materialer, affald
og ressourcer. Antallet af teknologiområder forventes at blive udvidet løbende.

Læs mere på EU´s hjemmeside

ETV i Danmark – DANETV

I Danmark har 4 teknologiske service virksomheder: DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology og AgroTech, i samarbejde og med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oprettet DANETV, der er et Dansk center for miljøteknologiverifikation. DANETV er startet i efteråret 2008.

Centeret vil styrke den danske teknologiindustri ved at give industrien let adgang til uafhængig dokumentation for, at deres ny miljøteknologier virker. DANETV ønsker samtidig at være en kvalificeret samarbejdspartner i test og demonstration af miljøeffektive teknologier. 

 Læs mere om ETV i Danmark

Fakta: Definitioner

Typegodkendelse er en myndighedsgodkendelse af et produkt. Lovgivning og standarder er basis for
godkendelsen, som følges op af løbende kontrol.
Certificering er en godkendelse af et produkt i henhold til en (international/national) standard.
Verifikation er en dokumentation af et produkts funktion og effektivitet baseret på producentens valg af
testparametre og under hensyn til produktets funktion.

 

Fakta: ETV processen
ETV udføres på stort set samme måde overalt i verden. De vigtigste trin i fremgangsmåden er følgende:

  • Kontakt
  • Ansøgning, med angivelse af effektivitet
  • Kontrakt
  • Planlægning af verifikation og eventuelle test
  • Gennemførelse af test, om nødvendigt
  • Verifikation og rapportering
  • Publisering af verifikat (dokument)

Verifikationen tager i gennemsnit et halvt år. Selve testen er den mest tidskrævende del af verifikationen. I EU’s ETV pilot program er der mulighed for at udføre verifikationen på baggrund af eksisterende data, såfremt kontrollen af data- og testkvaliteten viser et tilfredsstillende resultat.

 



Workshop om EU's verifikationssystem

Dansk Industri, DHI og Miljøstyrelsen afholdt den 7. april 2008 en workshop om fremme af miljøeffektiv teknologi ved hjælp af verifikation af ny teknologi. Baggrunden for workshoppen var at kommissionen arbejder på at etablere et verifikationssystem for miljøeffektiv teknologi (ETV), og at der netop har været en EU høring om mulighederne for opbygning og organisering at et sådant system.

Her kan du læse en Workshop_ETV_opsamling

Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen