Rammerne for Program for Grøn Teknologi 2013 er i marts 2013 fastlagt af miljøministeren sammen med aftaleparterne. Ordningen hed i 2012 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram(MUDP).
Indsatsen er fokuseret på seks hovedområder Vand og klimatilpasning, Ressourcer og affald, Virksomheders ressourceeffektivitet, Økologisk byggeri, Ren luft og mindre støj samt Kemikalier.
Ordningen bliver i 2013 administreret efter Bekendtgørelse nr. 456 af 25. april 2013 om tilskud til miljøeffektiv teknologi.
Miljøstyrelsen fastsætter hvilke specifikke emner, der kan søges tilskud til, indenfor ordningens formål. Miljøstyrelsen fastsætter også tidsfrister for indsendelse af ansøgninger. Der er afsat ca. 90 mio. kr. til fordeling i 2013.
Ansøgningsrunder med ansøgningstemaer og frist for indsendelse af ansøgninger offentliggøres her på ecoinnovation.dk
Hvad kan man søge til lige nu?
Hvordan søger man ?
Hvem kan søge?
Hvilke områder er omfattet?
Hvilke typer projekter kan der gives tilskud til?
Hvor meget kan der gives i tilskud?
Hvad er støtteberettigede udgifter?
Hvorfor en tilskudsordning?
Afrapportering af projekter og udbetaling af tilskud
Projekter bevilget i 2008 - 2012
FAQ - spørgsmål og svar
Hvad kan der søges tilskud til lige nu?
Der vil i 2013 blive gennemført flere ansøgningsrunder. Der forventes én ordinær runde, hvor der kan søges tilskud til udvikling, test og demonstration indenfor flere hovedtemaer. Derudover vil der særskilt blive indkaldt projektansøgninger til et eller flere meget specifikke temaer.
Program for Grøn Teknologi 2013 har offentliggjort opslag af den ordinære runde den 12. juni 2013. Der er ansøgningsfrist 30. august 2013 kl. 16: Læs indkaldelse af ansøgninger under Program for Grøn Teknologi 2013.
Årets første indkaldelse startede den 31. januar 2013 og vedrører et specifikt tema: Fremtidens renseanlæg og vandforsyning. Indkaldelsen er lavet i samarbejde med VTU-fonden. Fristen for indsendelse af ansøgninger var 11. april 2013 kl. 12.
Se indkaldelse af ansøgninger under MUDP 2012 (fristen er overskredet)
Se indkaldelse af ansøgninger under ansøgningsrunder i perioden 2008 - 2011
Hvordan søger man?
Her finder du
Du finder også
Hvem kan søge?
Private og offentlige virksomheder, organer, aktører og institutioner kan søge om tilskud.
Det omfatter bl.a. private virksomheder, foreninger, organisationer, privat personer, forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder.
Der kan ikke gives støtte til virksomheder i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, eller virksomheder, der i øvrigt er lukningstruede.
Ordningen er ikke på forhånd begrænset til nogen bestemte sektorer. Projektets emne skal dog falde ind under det/de emner, der i en ansøgningsrunde er meldt ud, at der kan søges indenfor.
Der er en del specifikke krav til, hvordan regnskaber skal opstilles samt vilkår, der skal være overholdt, især når der indgår forskningsinstitutioner i projekterne. Her kan I læse mere om krav til regnskaber og samarbejdsaftaler
Hvilke områder er omfattet?
I 2013 vil der være fokus på hovedområderne Vand og klimatilpasning, Ressourcer og affald, Virksomheders ressourceeffektivitet, Økologisk byggeri, Ren luft og mindre støj samt Kemikalier samt internationale projekter indenfor de samme områder.
Hvilke typer projekter kan der gives tilskud til?
Der kan gives tilskud til at:
udvikle, teste (afprøve) og/eller demonstrere miljøteknologi,
gennemføre tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling, test eller demonstration,
opbygge viden om eller informere om miljøteknologiske muligheder og behov (der indkaldes dog sjældent projekter indenfor dette delområde i forbindelse med de ordinære ansøgningsrunde).
Ved vurdering af en ansøgning lægges der særligt vægt på om projektet:
bidrager til grøn omstilling og et bedre miljø
bidrager til at give dansk erhvervsliv bedre muligheder for at skabe konkurrencedygtig miljøteknologi
har teknologisk nyhedsværdi, og
om der er tilstrækkelig tilskyndelsesvirkning
Der lægges desuden vægt på, om projektet:
har en hensigtsmæssig og klar beskrevet fremgangsmåde,
har et budget der står i et rimeligt forhold til projektets indhold, og hvor de ansøgte tilskudsprocenter
ligger indenfor ordningens rammer, har en klar og egnet organisering samt arbejds- og tidsplan,
har en god formidling af resultater og erfaringer til relevante målgrupper,
har en kvalitetssikringsplan eller tilsvarende.
Miljøstyrelsen indkalder projektansøgninger indenfor udvalgte emner.
Hvor meget kan der gives i tilskud?
Ordningen er målrettet understøttelse af udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi. Det afhænger af projektets indhold, hvilken tilskudsprocent der kan gives.
Se skema over tilskudsprocenter til udvikling, test og demonstration.
I særlige tilfælde kan der ydes tilskud på op til 100 %. Det kræver, at tilskuddet ikke må være statsstøtte i den i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, nævnte betydning. Muligheden anvendes ind i mellem, hvis der indkaldes projekter om information og formidling, innovationsfremmende regulering samt partnerskaber om miljøinnovation.
Kummulering af støtte
Støtten kan kumuleres med støtte ydet fra andre lokale, regionale, nationale eller EU-ordninger til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger op til den maximale støtteintensitet, der gælder i henhold til de relevante rammebestemmelser. Støtten kan ikke kumuleres med de minimis-støtte ydet til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger.
Hvad er støtteberettigede udgifter?
Følgende udgifter er støtteberettigede:
Personaleudgifter (forskere, produktudviklere, teknikere, og andet hjælpepersonale i det omfang, de er beskæftiget ved forskningsprojektet samt sekretariatsbistand til projektstyring og regnskabsaflæggelse).
Udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og i det tidsrum, hvor det anvendes til forskningsprojektet. Anvendes sådanne instrumenter og udstyr ikke i hele deres livscyklus til projektet, er det kun afskrivningsomkostninger under projektets varighed beregnet efter god regnskabspraksis, der betragtes som støtteberettigede.
Udgifter til bygninger i det omfang og det tidsrum de anvendes til projektet. Det er kun afskrivningsomkostninger under projektets varighed beregnet efter god regnskabspraksis, der betragtes som støtte berettigede. Leje af lokaler kan medtages i det tidsrum de anvendes til projektet.
Udgifter til kontraktforskning, teknisk knowhow samt udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenester udelukkende til brug for projektets aktiviteter eller formidlingen af projektets resultater.
Yderligere generalomkostninger direkte affødt af projektet, herunder udgifter til revision af projektomkostninger, udgifter til afholdelse af møder og rejseudgifter i direkte tilknytning til projektet.
Andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger, og diverse produkter i direkte tilknytning til projektet, herunder også udgifter til rapportering om og publicering af projektets resultater.
Der ydes ikke tilskud til inventar, varige bygningsmæssige foranstaltninger, grunde og lignende.
Hvorfor en tilskudsordning?
Program for Grøn Teknologi skal understøtte gennemførelse af de miljø-, sundheds- og naturpolitiske målsætninger samtidigt med, at der skabes vækst og nye jobmuligheder i danske virksomheder. Dette skal ske ved at give tilskud til projekter, der kan levere reelle miljøforbedringer og samtidig styrke danske virksomheders grønne konkurrenceevne.
Virksomhederne skal sikres gode muligheder for at udvikle nye grønne teknologier og løsninger, som de kan sælge både på hjemmemarkedet og på det globale marked, og som kan hjælpe dem, og andre danske virksomheder, med at leve op til deres miljøforpligtelser på en måde, så vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi har til rådighed.
Der kan under programmet ydes tilskud til virksomheders udvikling, test og demonstration af nye løsninger og til etablering af større fyrtårnsprojekter med et lovende miljø- og markedspotentiale. Herudover bidrager programmet til igangsættelse af partnerskaber, vidensopbygning og internationalt samarbejde om ressourceeffektivitet og miljø.
EU-regler
Ordningen skal administreres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)
Andre typer projekter
Der kan også under Program for Grøn Teknologi gennemføres projekter indenfor områderne partnerskaber, internationalt miljøsamarbejde og - eksport. Projekter om disse emner vil typisk vil være tjenesteydelser, og vil blive sat igang efter konkurrencereglerne. Det vil sige, at der enten indhentes tilbud direkte fra tilbudsgiverne (projekter under 500.000 kr.) eller laves udbud. EU-udbud anvendes ved opgaver over EU-tærskelværdien. Den er pr. 1. jan. 2012 på 968.383 kr kr.
Afrapportering af projekter og udbetaling af tilskud
Her finder du link til statusskema, revisionsinstruks samt retningslinier for udarbejdes af rapporter m.v.
Tilskudsmodtagere skal være klar til også at deltage i for eksempel relevante erfa-grupper og evaluering af ordningen.
Projekter bevilget i perioden 2008 - 2012
Projekter bevilget tilskud i 2008 (Word, åbner ikke i nyt vindue)
Projekter bevilget tilskud i 2009 (Word)
Projekter bevilget tilskud i 2010 (Word)
Projekter bevilget tilskud i 2011 (Word)
Projekter bevilget tilskud i 2012 (PDF)