Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
 
Emneoversigt



Affald

Stigende mængder affald
Hver dansker producerer ca. 8 kg affald om dagen i gennemsnit. Det svarer til at danskerne samlet set producerer ca. 15,5 millioner tons affald om året og de danske affaldsmængder er stigende. Den samme gør sig gældende i flere lande i EU og globalt.

Det er en stor udfordring at få affaldet samlet ind og at behandle det på en måde, så det belaster miljø og sundhed mindst muligt. Det handler om at genanvende så meget at affaldet som muligt eller udnytte det på anden vis til f.eks. energiproduktion og således begrænse mængden af affald til deponi. Herved opnår man, at de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt. Det er især vigtigt når der er tale om knappe ressourcer som f.eks. fosfor eller kobber.

Løsningen hviler på ny teknologi
Danmark og danske virksomheder har haft succes med at udvikle miljøteknologiske løsninger på affaldsområdet, der ikke kun har et potentiale i Danmark, men også globalt. Det handler bl.a. om teknologier til genanvendelse af særlige fraktioner f.eks. PVC, gips og bildæk, teknologier til reduktion af klimagasser fra deponeringsanlæg, og affaldsforbrænding herunder sammentænkning af affald og energiproduktion.

En fortsat effektivisering af affaldssektoren og en bedre udnyttelse af affaldet som ressource hviler i høj grad på nye teknologiske løsninger. Eksempler på nye teknologier kan være teknologier til at:

  • genanvende og energiudnytte affald fra deponier, bl.a. genanvende knappe ressourcer
  • sortere blandede fraktioner, bl.a. batterier, i rene fraktioner 
  • omdanne affald, bl.a. husholdningsaffald, til bioethanol og biodiesel 
  • genanvende røggasprodukter og slagge fra affaldsforbrænding  
  • øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, bl.a. sikre recirkulering af ressourcer i rene strømme

Find mere information her om regeringens politik og strategi for affaldsområdet 

 



Miljøtemaer - nyttige links

Læs mere om Danmarks generelle arbejde herunder lovgivning, videnopbygning og andre projekter indenfor områderne:

Her kan du læse mere om EU's indsatsområder.

Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen