Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
 
Emneoversigt



Luft

Udfordringen
Luftforurening er et problem i hele verden. Astma, lungekræft og kredsløbsrelaterede sygdomme er blot nogle af de sygdomme, som blandt andet forårsages af forurenet luft.

I Danmark og en række andre lande er problemerne særligt knyttet til fine partikler og kvælstofoxider (NOx) fra biler, lokal boligopvarmning og andre forbrændingsprocesser. Men også andre forureningskomponenter som f.eks. ammoniak, svovldioxid og flygtige organiske stoffer (VOC'er) er væsentlige.
 
EU-kommissionen har anslået, at der årligt dør ca. 300.000 mennesker for tidligt som følge af partikelforurening. Og det er værd at bemærke, at EU ikke er hårdest ramt. I mange store byer i Asien, Afrika og Latinamerika står det langt værre til med luftforureningen fra industri, energi og transport.

Der findes en omfattende regulering af luftkvaliteten i Danmark, i EU og globalt. Det langsigtede mål med EU's nye temastrategi for luftforurening er at opnå en luftkvalitet, der ikke giver væsentlige negative effekter på miljø og sundhed. Men EU Kommissionen vurderer, at dette mål ikke kan nås inden for den nærmeste fremtid.

Løsningen hviler på ny teknologi
Muligheden for at begrænse luftforureningen hviler i høj grad på nye teknologiske løsninger. Partikelfiltre til dieselbiler, filtre på forbrændingsanlæg og udviklingen af brændselsceller, der kan afløse fossile brændstoffer som energikilde, er blot nogle eksempler på teknologier, der har eller vil føre til bedre luftkvalitet - ikke mindst i verdens storbyer.

Miljø og menneskers sundhed hænger sammen
Luftforureningen er et eksempel på, at miljø og menneskers sundhed hænger sammen. I fremtiden vil virksomheder, der udvikler og afsætter teknologier, som er med til at nedbringe eller fjerne miljøets negative sundhedseffekter, have adgang til et stort marked i vækst.

Læs her, hvilke initiativer, regeringen sætter i gang for at fremme teknologi, der mindsker luftforurening.Læs her om den nuværende og kommende EU-regulering på luftområdet (når den er klar)



Luft - nyttige links

 

Miljøstyrelsens temaside om luft

Danmarks Miljøundersøgelsers temaside om luft

EU-Kommissionens temaside om luft

Rapport om danske styrkepositioner indenfor teknologier, der reducerer luftforurening .

Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen