Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
 
Emneoversigt



Partnerskab om Ballastvand

 

Partnerskab om Ballastvand blev etableret i januar 2010, og er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening med sidstnævnte som sekretariat. Partnerskabet arbejder med implementering af Ballastvandskonventionen og støttes af midler fra Handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi.

Ballastvandskonventionen, der er vedtaget i regi af FN´s søfartsorganisation IMO, har til formål at mindske udbredelsen af invasive arter, som bl.a. kan forårsage sygdomme, påvirke badevandet, mennesker, fisk og økosystemerne. Konventionen indebærer, at alle skibe, afhængigt af byggedato og ballastvandkapacitet, enten skal skifte ballastvand eller behandle det med godkendt udstyr om bord. Fra 2016 skal alle skibe behandle ballastvandet. Således er der et stort behov for udvikling af teknologi samt forberedelse af de forvaltningsmæssige krav til certificering, kontrol og håndtering af ballastvand.

Konventionen træder i kraft 12 måneder efter, at den er blevet ratificeret af 30 lande, der til sammen har registreret 35 % af verdens tonnage. Man er på nuværende tidspunkt nået op på 30 lande, der sammenlagt står for 26,4 % af verdens tonnage (1. november 2011). Derfor er det realistisk, at målet nås i løbet af 2012, hvilket i givet fald vil betyde, at konventionen træder i kraft i løbet af 2013.

Partnerskabet holdt sit første møde for interessenter i april 2010.  Interessenterne er bl.a. rederier, klassifikationsselskaber, konsulenter og forvaltning, søfartsskoler og ikke mindst virksomheder og producenter af anlæg og systemer til skibe. 
 
Alle med interesse for ballastvandkonventionen kan deltage i partnerskabets aktiviteter. Bl.a. gennemføres en række workshops i løbet af 2011 og 2012.

Læs mere om partnerskabet på rederiforeningens hjemmeside eller kontakt sekretariatet, f.eks. for at komme på en mailingliste og få løbende information om partnerskabets aktiviteter.

Sekretariat:

DANMARKS REDERIFORENING
Amaliegade 33
1256 København K
Tlf.: +45 33 11 40 88

Peter Wallbohm Olsen, Sekretariatsleder
Direkte tlf.: +45 33 48 92 07

Ansvarlige myndigheder:

Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 72 54 47 00

Ulrik Berggreen,
Naturenheden
Direkte tlf.: 7254 4829
E-mail: 

 
Søfartsstyrelsen
Center for maritim regulering

Clea Henrichsen, Civilingeniør
Direkte tlf.: +45 39 17 45 31
E-mail: 
 

 


 



Erhvervsklynger

Ideen om at etablere partnerskaber bygger bl.a. på positive erfaringer med etablering af erhvervsklynger, eksempelvis på medicinalområdet i Øresundsregionen. Her er koncentrationen af viden og kapital med til at sikre gode betingelser for vækst og dynamik.

Læs mere om erhvervsklynger på miljøområdet

Læs Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark, marts 2009

Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen