Partnerskabet blev etableret i efteråret 2006, på baggrund af miljøministerens "Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi - vejen til et bedre miljø" fra 2005 og rapporten "Brintteknologier" - strategi for forskning, udvikling og demonstration i Danmark fra 2005.
Partnerskabet er organiseret med en bestyrelse, et sekretariat samt en række strategigrupper, der følger den teknologiske udvikling indenfor forskellige spor af brint- og brændselscelleteknologien.
Partnerskabet er et mødested for interessenter med viden og udviklingspotentiale inden for brint og brændselscelleområdet. Det involverer større og mindre virksomheder med forskellige specialer og udviklingstraditioner, et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø, bevillingsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre nationale og internationale interessenter.
Partnerskabet for brint og brændselsceller har skabt en platform for at fremme de anerkendte danske kompetencer på området. Aktørernes kompetencer og relationer styrkes gennem den dialog og vidensdeling som finder sted i partnerskabet. Det styrker den enkelte virksomhed og vidensinstitution i betræbelserne på at skabe energieffektive løsninger og giver mulighed for at finde partnere til kommende udviklingsprojekter, bl.a. i forbindelse med deltagelse initiativer under EU's 7. rammeprogram.
Læs mere om partnerskabets aktiviteter
Sekretariat:
Partnerskabet for Brint og Brændselsceller
c/o DI Energibranchen
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Kontaktperson:
Aksel Mortensgaard
Direktør for partnerskabet
Tel: 3377 3062
Fax: 3377 3760