Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
English English
 
Nyheder


Emneoversigt



Opstartsmøde for partnerskab om slamhåndtering i Indien

1. november 2011

Miljøstyrelsen inviterer alle interesserede til møde om etablering af et nyt partnerskab om håndtering af spildevandsslam i Indien. Mødet afholdes tirsdag den 22. november 2011 fra kl. 13.00-16.00 i Miljøstyrelsen, Strandgade 29, København K.

Formålet med mødet er at samle de danske aktører på området, som har lyst til at være med i et strategisk samarbejde om løsning af aktuelle indiske udfordringer med at håndtere spildevandsslam samt afsætning af danske løsninger i Indien indenfor området, herunder at etablere et eller flere demonstrationsanlæg i Indien. På mødet vil muligheder og fælles rammer for et samarbejde blive drøftet, bl.a. med udgangspunkt i en forundersøgelse udført af Danish Water Forum for Miljøstyrelsen.

Baggrunden for partnerskabet er at de indiske vandmyndigheder har efterspurgt løsninger, der kan afhjælpe deres problemer med stigende mængder spildevandsslam. På et temamøde i Miljøstyrelsen i juni 2011 om løsninger til håndtering af spildevandsslam og markedsmuligheder i Indien, blev der desuden udtrykt interesse for et samarbejde på området.

Partnerskabet vil blive etableret i regi af den miljøteknologiske handlingsplan 2010-2011.

Tilmelding til mødet kan ske til Lotte Kau Andersen på e-mail () senest den 18. november 2011.    




Abonnér på nyheder
Her kan du abonnere på nyt fra Ecoinnovation. Klik på Opret. Efter login opdateres dit abonnement med nyt fra Ecoinnovation. Er du ikke bruger i forvejen, kan du bede om at blive oprettet.
 
Abonnementstype:
Menupunkt


Miljøstyrelsen  - Strandgade 29  - 1401  Kbh. K  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen